Emma Saxe

Hvem er jeg?
I Danmark findes der 21.692 Emma’ere, heriblandt mig. Og hvem er jeg så? Det er et godt spørgsmål, ikke mindst for en 24-årig, hvis identitet endnu ikke er færdigbrygget. Alligevel er der meget at sige.

Jeg kunne præsentere mig ved at opremse en række intetsigende informationer: Emma Saxe, bosiddende i Vanløse, opvokset i Humlebæk, bachelor i journalistik og historie... Men det ville ikke ligne mig at være så kedelig, så jeg begynder et andet sted.  

​

I min stue. Her sidder jeg, omringet af genbrugsfund og dingeldangel i orange og blå nuancer. Min stue afslører, at jeg er begejstret for de to komplementærfarver. Og bare rolig, jeg er ikke en farveblind Brøndbyfan. Men hvorfor er det så relevant? Jo, farvernes symbolik beskriver mig som person. For jeg er fyldt med livsenergi og handlekraft, og er samtidig ansvarsfuld, flittig og pålidelig. Det kan min omgangskreds bekræfte, for jeg ved mest af alt, hvem jeg er, i kraft af hvem jeg er for dem, henholdsvis datter, søster, kæreste, veninde og kollega.

Mit imødekommende og selvstændige væsen betyder, at jeg som ansat tildeles ansvar, et ansvar jeg naturligt tager på mig, da jeg som datter af to selvstændige tidligt har lært at stå på egne ben. For mig er det en selvfølge at smøge ærmerne op og gå til opgaver med et smil på læben. Det har mine chefer ofte rost mig for, og det var medvirkende til, at jeg hurtigt blev overtjener på travle Café Strandhuset i Nivå, hvor jeg kendes for mit smittende humør, mit evige overblik og min veludviklede sans for detaljer.

​

Og detaljer findes bestemt også i min stue. En håndmalet karpe i washipapir. Portrætter af kvinder i det hellige lands folkedragter. En kamelpiedestal i keramik. Bare detaljer. Men tilsammen siger de noget om mig. Ikke mindst, at mit blik er rettet mod verden omkring mig, selv når jeg befinder mig her. For jeg interesserer mig for alt, der vedrører samfund og kultur - også den populære af slagsen.

​

Jeg tror nemlig på, at kultur former vores samfund og bygger broer mellem mennesker, når vi forsøger at forstå hinanden og vores forskelligheder. Og et menneskes adfærd, livsstil og ideer kommer bedst til udtryk i hverdagens rituelle ’ligegyldigheder’, hvorfor ingenting er for småt til at kunne kaldes kultur. Hvad siger min hverdagskultur om mig? Bedøm selv:

​

Fem (mod)sigende sandheder om mig

​

En ting er sikkert. Jeg knuselsker at dyrke meditativ yoga og tung styrketræning. Faktisk kan jeg løfte det dobbelte af min egen kropsvægt. Men mine runde kinder afslører nok også, at jeg har en svaghed for kage og fede pastaretter, særligt når sidstnævnte akkompagneres af et godt glas rødvin. 

To ting, jeg værdsætter, er et fejlfrit skriftsprog og sproglige finurligheder, for jeg har i den grad sans for detaljer – ikke mindst dem i sproget. Dog går det lidt hurtigt nogle gange, når jeg skriver med mine veninder, som derfor må finde sig i en del volapyk fra min side. Det gør de heldigvis. 

Tre motivationscitater kan jeg tælle til. Det er så mange livsbekræftende ligegyldigheder, der har sneget sig ind i min lille lejlighed. Og hader er et stærkt ord, men jeg hader ellers quotes. Alligevel har jeg et billede af en tyr hængende med sætningen Grab the Bull by Its Horns og mit køleskab prydes med ordene Lev med det... og Ja tak! Nej tak til citater, siger jeg bare. Eller.​

Fire procent mest aktive lytter på Spotify. Det har jeg været i tre år. For jeg bruger oceaner af tid på at lytte, se og læse. Jeg har ikke mindst hørt meget gangsterrap i tidens løb og har en messiansk 2pac som baggrundsskærm. Men min interesse for hiphop, der jævnligt omtales som misogyn, synes at karambolere med min kærlighed til slut 1800-tals kvindelitteratur og bøger som Ting jeg ikke vil vide og Argumenter Imod Kvinder, der er en del af min bogsamling.​

Fem danske kongeslotte er at finde i mit køkkenskab, i hvert fald som porcelæn. Amalienborg, Rosenborg, Marienborg, Fredensborg og Frederiksborg. Disse majestætiske bygninger ynder jeg at besøge, og siden barnsben har jeg nørdet kongehusets historie. Og nok er jeg interesseret i prinsesser, men der er ikke gået en tabt i mig, for jeg er ikke kun til pynt.

​

​

Hvad vil jeg?

Jeg vil tage fat! I praktiktiden vil jeg lære mig selv at kende som ’rigtig’ journalist og videreudvikle mine færdigheder ved at kaste mig ud i opgaver med hud og hår - også med muligheden for at fejle. Jeg vil give mig selv 110% for at være med til at samle danskere omkring kulturen, hvorfor jeg søger medier, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med samfundsrelevant kulturstof – og hvem siger, at underholdning ikke er relevant? For alt i kulturen sladrer om tiden, vi lever i, og fortæller vigtige historier om menneskene i vores samfund. Det vil jeg også. Og det kan gøres på mange måder.

Som journalist lytter jeg først og fremmest til verden for at opfange tidens historier. Det er jeg allerede god til, men jeg vil gerne blive endnu bedre, for først herefter kan historierne formidles videre og blive til emner i den offentlige debat. Derfor vil jeg gerne forbedre min idéudvikling og interviewteknik. Jeg ser samtidig frem til at sparre med og lytte til mine kommende kollegaer, og det er vigtigt for mig, at praktikstedet tilbyder et sundt arbejdsmiljø med plads til både seriøsitet og sjov. Jeg tilbyder jer til gengæld mig - en god kollega, som er lærenem, samarbejdsvillig og fyldt med gåpåmod. Så kom bar’ an :)